Trykforøgeranlæg

Et trykforøgeranlæg skal i henhold til bygningsreglementet efterses og kontrolleres én gang årligt, for at sikre at det er funktionsdueligt.

Et velfungerende trykforøgeranlæg sikrer beredskabet, at de kan få tryk nok på vandet i stigrør, til at vandet kan pumpes op i høje bygninger.

Som ansvarlig for en høj bygning, har du ansvaret for, at der bliver udført serviceeftersyn på dit trykforøgeranlæg. Brandslukning i høje bygninger afhænger nemlig af, at brandfolk nemt kan få vand op i bygningen, så de kan komme til at slukke en brand.

Det er derfor meget sandsynligt, at din høje bygning allerede har et trykforøgeranlæg. Hvis ikke den har det, er det meget sandsynligt, at bygningen ikke lever op til bygningsreglementet. Reglementerne foreskriver i langt de fleste tilfælde, at både ældre og nye bygninger over en vis højde, er udstyret med et trykforøgeranlæg.

Et velfungerende trykforøgeranlæg på dit stigrør, er nøglen til at redde værdier og liv i tilfælde af brand i høje bygninger. Vidste du, at det er lovpligtigt at gennemføre og dokumentere eftersyn på trykforøgeranlæg, én gang årligt?

Vil du vide mere om serviceeftersyn på trykforøgeranlæg? så kontakt FireSystems for en uforpligtende dialog.

Hvad er et trykforøgeranlæg?

Et trykforøgeranlæg er et anlæg, der øger trykket på vandet i stigrør. Anlægget hjælper beredskaberne med at skabe et så kraftigt tryk på vandet, at det er muligt at trykke vandet helt op på øverste etage i høje bygninger.

Et trykforøgeranlæg skal derfor dimensioneres specifikt den aktuelle bygning og det stigrør, hvorpå det monteres.

I praksis kan beredskabets egne pumper på deres slukningskøretøjer, nemlig ikke trykke vandet op i høje bygninger. Så når der bygges højere bygninger, skal deres stigrør suppleres med et trykforøeranlæg for at sikre tilstrækkelige vand på alle etager i tilfælde af behov for brandslukning.

Som bekendt kan vand ikke løbe opad uden hjælp. Tyngdekraften gør, at vand altid vil løbe nedad, så derfor er det nødvendigt med et anlæg, der kan generere tryk og hjælpe vandet på vej. Vandet i stigrør opfører sig nøjagtigt som vandet i almindelige vandhaner der ofte kan have et lavere tryk på de øverste etager i et højhus.

For at sikre et tilstrækkeligt vandtryk til brandslukning på de øverste etager, er det vigtigt at trykforøgeranlægget som nævnt dimensioneres korrekt, samt at det rent faktisk formår at levere det ønskede tryk hvis det en dag skal i brug.

Det er netop derfor bygningsreglementet foreskriver, at der løbende foretages og dokumenteres korrekt gennemført serviceeftersyn på trykforøgeranlæg.

Vigtigheden af at have et trykforøgeranlæg

Uden et trykforøgeranlæg vil vandet ikke have nok tryk, og brandfolk vil dermed have markant sværere ved at slukke en brand. Når der både er stigrør og trykforøgeranlæg i en bygning, kan brandmændene nemt og hurtigt slukke ilden, hvilket resulterer i mindsket risiko for tab af menneskeliv og beskadigelse af bygningen og inventaret.

Brandsikring er ikke blot en god ting, men er livsnødvendigt. En bygning med utilstrækkelig eller ikke-vedligeholdt brandsikring kan potentielt være en brandfælde, der kan resultere i mange døde og en nedbrændt bygning.

Når sikkerheden er i top, hvad angår brand og andre sikkerhedsmæssige foranstaltninger, og derudover også er dokumenteret efterset, kan du som bygningsejer og bruger sove godt om natten uden at skulle bekymre dig om, hvorvidt bygningen brænder.  Derudover har du som bygningsejer også sikret dig, at du overholder alle regler og ikke kommer i problemer med, at forsikringsselskabet ikke vil udbetale en eventuel erstatning.

Derfor er det vigtigt, at du som bygningsansvarlig er bevidst om regler og vejledninger angående sikkerhed vedrørende bl.a. brand. FireSystems hjælper dig med at udføre de lovpligtige eftersyn på dine trykforøgeranlæg og stigrør.

Du får naturligvis den nødvendige dokumentation tilsendt, når vi har afsluttet arbejdet med eftersyn og test af dit trykforøgeranlæg.

Brandmateriel

Hvordan og hvornår udføres de lovpligtige tjek?

Hvis du har et trykforøgeranlæg, så har du sikkert også stigrør. Hvis din bygning ikke er så høj, så kan du godt have stigrør uden at have et trykforøgeranlæg. Men da disse to ting hænger sammen, kan der være fordele ved at få gennemført eftersyn og trykprøvning på både stigrør og trykforøgeranlæg på samme tid.

Ulig stigrør, som kræver eftersyn med tre forskellige intervaller, så kræves der “blot” ét gennemsyn per år for et trykforøgeranlæg. Det er til gengæld omfattende og kræver, at det udføres af en autoriseret VVS-installationsvirksomhed.

Eftersynet kræver en masse udstyr og specialviden samt kendskab til bygningsreglementets bestemmelser hvad angår brandsikkerhed. Da vi er specialister inden for brandsikring, kan du trygt overlade kontrol, inspektion og eftersyn af dit trykforøgeranlæg til os.

Foruden det omfattende lovpligtige årlige serviceeftersyn, kan der suppleres med stikprøvekontroller med kortere intervaller. Det er muligt, at disse supplerende stikprøvekontroller varetages af den driftsansvarlige i bygningen.

Krav til minimumsomfang af serviceeftersyn på trykforøgeranlæg.

Aktivitet

Årligt

Kontrol med vand til hver etage

X

Kontrol af givent tryk på hver etage

X

Kontrol af samtlige funktioner på trykforøgeranlæg

X

Vedligeholdelse i overensstemmelse med leverandørens og producentens installations- og vedligeholdelsesplaner.

X

Eftersyn og kontrol af anlæg, for at sikre at det er fuldt funktionsdueligt

X

Nødvendige funktionselementer rengøres

X

Nødvendige funktionselementer kalibreres

X

Sliddele udskiftes

X

 

Hvordan kan FireSystems hjælpe dig?

Udover at kunne hjælpe dig med at efterse, kontrollere og teste dit trykforøgeranlæg, kan vi også gennemgå din bygnings stigrør og brandmateriel i øvrigt.

Vi arbejder også med kontrol, eftersyn og trykprøvning af brandmateriel såsom håndildslukkere, slangevindere og brandtæpper. Selv de mere simple former for brandsikkerhed kræver nemlig også jævnlige eftersyn. Det vil da være ærgerligt og potentielt livsfarligt ikke at have styr på både de store og de mindre sikkerhedsforanstaltninger.

 

Samarbejd med en autoriseret VVS-installatør

Både for nogle af de mindre og for de mere komplicerede eftersyn af brandsikringer og brandmateriel, kræves der en autorisation. Det kan godt være lidt omstændeligt, at skulle gennemskue området med eftersyn af brandmateriel, stigrør og trykforøgernalæg helt selv.

Vi er autoriserede, og vi hjælper dig gerne, så vi sammen kan sikre, at du og dine bygninger lever op til de lov- og sikkerhedsmæssige krav, der er til trykforøgeranlæg, stigrør og andet brandmateriel.

Du eller den driftsansvarlige for jeres bygninger er velkommen til at kontakte FireSystems for en uforpligtende dialog om servcieeftersyn på trykforøgeranlæg.

Kontakt os og få et uforpligtende tilbud

Vi besvarer henvendelser hurtigst muligt